Beskrivelse
Blide bevægelser og lange, dybe stræk.
Måske har du spændinger, der generer dig, et stillesiddende arbejde, der kræver at kroppen “rettes ud” indimellem eller du træner noget andet, der er fysisk, men måske ikke indeholder særlig meget udstrækning. Så er dette hold for dig.
Malene underviser og guider dig til at tage hensyn til de skader eller små eventyr, du har med dig i kroppen.
Kom med, hvis du gerne vil bevæge dig roligt og strække og afspænde kroppen.
Vi ses fra 3. juni – 19. august – minus to uger i juli, uge 31 og 32 (29. juli og 5. august).
Klippekort kan benyttes til dette hold.